Reproduktion

Drægtighed og fødsel

På Roslev Dyreklinik har vi mange års erfaring i rådgivning før og under drægtighedsforløbet, samt behandling i tilfælde af komplikationer i forbindelse med fødsel.

Vi kan fastsætte den optimale parringsdag for tæver vha. undersøgelse af tæven, skedeskrab og blodprøve, hvor progesteron-indholdet bestemmes. Dette giver optimale forhold for drægtighed samt medvirker til det højst opnåelige antal hvalpe.

Efter parring tilbyder vi kontrol af drægtigheden samt undersøgelse for antallet af hvalpe og killinger (ultralyd eller røntgenundersøgelse). Som følge af samarbejde med adskillige opdrættere har vi ekspertise både i hjælp ved fødsler og kejsersnit. Der benyttes den sikreste narkoseform for mor og hvalpe/killinger, og drop samt overvågning under kejsersnit er en selvfølge.