Laserbehandling

Kraftfuld K-laser

På Roslev Dyreklinik har vi mulighed for at behandle med vores K-laser, som er en kraftfuld laser, der virkelig kan arbejde i dybden:
En laser udsender ikke-synligt lys ved en bølgelængde på 980nm. Strålen indstilles til at arbejde både overfladisk og i dybden af vævet, og der tilføres energi, som øger blodgennemstrømningen og fjerner affaldsstoffer. Ved behandlingen føles en ganske let varme, som dyrene ser ud til at nyde. Derfor er bedøvelse eller beroligelse af kæledyret ikke nødvendigt. For at se, hvilken retning den koncentrerede stråle har, benyttes en hjælpestråle, der arbejder ved infrarødt synligt lys.

Det er nødvendigt at beskytte øjnene både hos ejer, behandler og hos dyret. Dette gøres vha briller eller et specielt sort stykke filt, som hindrer strålen i at trænge igennem.

Laserbehandling:

  • fremmer heling pga øget ilt og energimængde
  • dæmper inflammation (smerte, hævelse, rødme)
  • øger heling (fx sårheling)
  • afhjælper smerter (fx muskelskader, rygskader, forstuvning, water-tail)
  • lindrer ved akut infektion (øregang, analkirter, hud)
  • lindrer ved kronisk slidgigt

Selve laserbehandlingen tager ikke lang tid, cirka 10 minutter pr behandlet område, og du er meget velkommen til at være med under hele behandlingsforløbet:
Det er muligt at købe en enkelt behandling for 100 kr i forbindelse med en konsultation
Vi har også tre-turskort til 700 kroner og ti-turskort til 1500 kroner