Mickey havde hjernerystelse

Tiden læger mange sår

Anni og Sofie Frølich fra Nykøbing kommer til Roslev Dyreklinik i vagten, da familiens kulsorte 10-årige kat Mickey slet ikke er sig selv. Her tidligt søndag morgen, opdager Anni, da katten kommer ind udefra, at den har ufrivillige bevægelser med hovedet, og når den går, falder bagparten helt sammen under den. Den spiser ikke, virker fjern, og familien er bekymret.

Jeg bliver også bekymret, da jeg ved min undersøgelse kan se, at pupillerne har ændret størrelse, idet de er mindre end sædvanligt. De svarer på lys, når jeg med en skarp lygte lyser direkte i øjet: Pupillen trækker sig yderligere sammen, men når jeg gør det mørkt for katten ved at lægge en hånd over øjnene, åbner pupillen ikke som den skal. Mickey har såkaldte ticks, hvor der ses gentagne ufrivillige muskelsammentrækninger i ansigtet, og det virker, som om katten har svært ved at orientere sig, når den sættes ned på gulvet i klinikrummet. Jeg lader forsigtigt vattotter dale ned foran Mickeys ansigt, men den reagerer ikke, og jeg konstaterer derfor, at katten formodentlig har nedsat syn. Det passer også med den manglende orienteringsevne. På gulvet ses det også tydeligt, at kattens hale hænger slapt ned, og skubber vi forsigtigt til Mickey for at få den til at tage et par skridt, så falder den sammen på bagbenene. Dette sker hele tiden til højre side, hvor bagbenet giver efter under katten og virker slapt.
Ved min undersøgelse er det også tydeligt, at Mickey har ondt i lænden og henover korsbenet. Når jeg placerer Mickeys højre bagpote med oversiden ned mod underlaget, vil den normale refleks være, at katten løfter poten på plads igen, og det kan Mickey heldigvis godt. Katten har normal proprioceptiv sans. Dette viser mig, at det ikke er sandsynligt, at der er sket skade i rygmarven, men jeg kan alligevel ikke udelukke et brud på ryggen eller hoften pga. smerterne, og jeg vil gerne have taget røntgenbilleder. Desværre gør kattens tilstand det ikke muligt at give bedøvelse, da der kan være en risiko forbundet med at bedøve en kat, der har tegn på akutte neurologiske forstyrrelser.
Jeg giver smertestillende medicin, og vi aftaler, at jeg tager røntgenbilleder uden bedøvelse, selvom kvaliteten aldrig bliver helt optimal, da placering af katten på røntgenbordet ikke er let, når den er vågen. Jeg ønsker røntgenbilleder i to planer, dvs. både med katten liggende på ryggen og katten liggende på siden. Det lykkes os ved fælles hjælp at tage fornuftige røntgenbilleder. Her kan jeg udelukke brud på lænden, korsbenet og hofterne samt højre bagben.
Jeg ved, at det kræver brug af flere hjerne-nerver at opsamle, tygge og synke mad, så jeg finder en dåse luksus-kattemad frem for at tjekke Mickeys evne til at spise. Mickey er tydeligvis interesseret i maden, men da katten skal slikke maden op, stikker den tungen helt vildt langt ud af munden og kan ikke samle dåsemaden op og ind i munden. Jeg prøver at give dåsemaden med en sprøjte direkte i Mickeys mund, og så kan den spise maden og synker normalt.


Vi gætter på, at Mickey er blevet påkørt af en bil, hvor katten er blevet ramt primært i hovedet og måske også ved lænd og hofter. Da det er sket i dag, er det svært at sige noget om fremtidsudsigterne for katten, der er 10 år gammel og derfor heler langsommere end en ung kat gør det. En hjernerystelse er sandsynlig med påvirkning af flere hjernenerver, og måske er katten også ramt på bagparten, selvom en skade alene på hjernen kan være årsag til den manglende funktion af højre bagben. Vi kan ikke sikkert udelukke en blodprop eller hjerneblødning, da et traume på hovedet ofte vil resultere i blod fra næse eller øre, og det har Mickey ikke. Omvendt er kattens symptomer forenelige med hjernerystelse, og vi lader tiden råde os

Vi kan ikke spørge katten om, hvordan den har det, men fra mennesker ved vi, at en hjernerystelse kan give hovedpine og en trykkende fornemmelse i hovedet, nakkesmerter, kvalme og opkastning, svimmelhed, sløret syn, problemer med balancen, lys- og lydfølsomhed, forvirring og koncentrationsbesvær samt en følelse af at være udmattet.

Behandlingen for hjernerystelse er ro, og jeg aftaler med Anni og Sofie, at de indretter et rum specielt til Mickey, hvor der ikke er ting at springe op på, kattebakken har lave kanter, og forstyrrelser begrænses. De næste par dage er afgørende, da en eventuel forværring, vil afgøre kattens skæbne, og vi håber på bedring. Jeg udleverer smertestillende medicin, og vi kan kun krydse fingre for Mickey.

Næste dag snakker jeg med familien Frølich, og det er helt fantastisk: Mickey spiste allerede samme dag den udleverede luksus-dåsemad, og her dagen efter har katten det forbavsende godt. Halen holdes næsten normalt, og Mickey går fint på højre bagben. Efter en uge kan det slet ikke mærkes, at katten har været syg. Mickey kom sig helt uden mén.

 

 

Pumba fra Jebjerg er til kontrol på Roslev Dyreklinik, da den 3 år gamle røde huskat i fem dage har haft problemer med højre forben, der slet ikke strækkes ud. Den proprioceptive refleks er helt væk, dvs., at katten ikke kan fornemme, når jeg vender potens overside ned mod gulvet. Pumba kan ikke selv vende poten op på plads igen. Vi har taget røntgenbilleder af halshvirvler, brysthvirvler og overarmsknogler i højre forben, og der er ikke fundet nogen brud.
Når den proprioceptive refleks er påvirket kan det skyldes problemer i den centrale del af nervesystemet (hjernen, hjernestammen, rygmarven) eller i den perifere del af nervesystemet (nerverne, der forlader rygmarven og giver signal til benet). I Pumbas tilfælde er det sandsynligt, at skaden må findes i den perifere nerve, da katten ikke kan strække albue, håndrod og tæer og ikke trækker benet til sig når jeg klemmer om de fire yderste tæer, mens der er intakt følesans på den inderste tå, svarende til vores tommelfinger. Dette tyder på, at nerven ”nervus radialis” er skadet, hvilket også kaldes for radialis-lammelse.  Havde skaden været sket centralt eller, hvis flere nerver var involveret, ville der ikke være følesans i den inderste tå.

Jeg kan se en lille bedring siden det første besøg for fire dage siden, og det gør mig glad, da jeg ved, at nerver kan heles, selvom det kan tage tid. En nerve løber indeni en såkaldt nerveskede, og såfremt nervens skede er intakt, og afstanden mellem de over-revne nerver ikke er for stor, kan disse også hele. En nerve kan vokse op til 1 mm om dagen. I Pumbas tilfælde tager det et par uger, så støtter Pumba mere normalt på poten, og efter fire uger skal man kigge godt efter for at se, at nerven har været skadet. I Pumbas tilfælde ved vi ikke, hvordan skaden opstod, men et voldsomt træk i nerven eller et tryk i armhulen eller på nerven, hvor den snor sig rundt om overarmsknoglen kan skade nerven. Familien Jensen i Jebjerg er i hvert fald glade for, at vi lod tiden arbejde for Pumba…

 

 

 

 

Del denne historie