Antibiotika

Antibiotika bruges med omtanke

Nej til antibiotika

Beauty har øregangsbetændelse uden bakterier
Kirsten kommer med labradortæven Beauty, der har døjet med øregangsbetændelse igennem længere tid. En prøve udtaget fra ørerne viser tegn på infektion i let grad, men behandling med øredråber løser ikke problemet. Derfor bedøves Beauty, og der udtages sterilt en prøve fra hvert øre. Prøverne sås ud på en blodagarplade, som er et godt vækstmedie for bakterier, og efterfølgende oprenses ørerne. Det viser sig, at trommehinderne er bristede i begge ører.

Vi frygter, at det er en slem bakterieinfektion og sætter Beauty på en tabletkur med antibiotika og smertestillende medicin. Efter to døgn kan vi dog konstatere, at der ikke er vokset bakterier frem på pladerne. Vi  undlader at dryppe noget i ørerne og udtager efter 10 dage en ny prøve, der undersøges i mikroskopet. Vi finder gærsvampen Malasezzia. Denne findes ofte som årsag til kløe i hundens ører og i huden mellem tæerne, men kan også komme efter en antibiotikabehandling, hvor den normale flora ændres. Huden i Beautys ører er irriteret, der er bristede trommehinder, og vi har en svampeinfektion. Vi vælger at behandle med et ørerensemiddel, der har god effekt på gærsvampe, og samtidig giver vi tabletter mod gærsvamp. På grund af irritationen giver vi også binyrebarkhormon som tabletter, der dæmper kløe, smerte, hævelse og rødme. Vi giver ikke antibiotika, da vores dyrkning er negativ. Det er vigtigt, at ørerensemidlet er godkendt til behandling i mellemøret, når der er bristede trommehinder. Vi når at udføre flere kontroller, førend trommehinderne er helet op. Havde vi fortsat behandlet med øredråber, risikerede vi at skade mellemøret, herunder hundens hørelse, og antibiotikaen i øredråberne var jo ganske unødvendig.
I fremtiden anbefaler vi Kirsten at rense Beautys ører to gange om ugen forebyggende, indtil huden i øregangene er faldet helt til ro.

Mini skal steriliseres
Tæven Mini er en Bichon Frisee på 14 måneder, der skal steriliseres. Det er det helt optimale tidspunkt mellem første og anden løbetid. Mini er en sund og rask hund, og vi forventer ikke at bruge antibiotika til operationen, der foretages sterilt.

Mini får lagt venekateter, bedøves og overvågningsapperatet sættes til. Det er vigtigt, at forberedelsen til operationen sker i et lokale adskilt fra operationsstuen, da forberedelsen indebærer barbering med løse hår til følge, støvsugning af maveskindet, afvaskning og desinficering. Vi sørger også for, at negleklipning foretages, før Mini bæres ind i operationsrummet. Dyrlæge Rene Sørensen klargøres også, før han er klar til at udføre operationen. Han vasker og desinficerer hænder og arme og iklæder sig forklæde, hat og maske. Mini steriliseres ved at fjerne æggestokke og livmoder. Maveskindet sys sammen i tre lag, bugvæg, underhud og huden. Huden sys sammen uden synlige sting, hvilket mindsker risikoen for, at Mini slikker i såret. Vi giver smertestillende medicin og bærer Mini ud til opvågning. For en sikkerheds skyld får Mini et forklæde på, der yderligere beskytter såret. Efter 10 dage tjekker vi, at såret er helet perfekt.

Såfremt der af en eller anden grund opstår komplikationer eller fejl, kan det selvfølgeligt være nødvendigt at give antibiotika.
Alle elektive indgreb, dvs. operationer, der planlægges på det raske sunde dyr, bør ifølge lovgivningen ikke behandles forebyggende med antibiotika. Det drejer sig fx om sterilisation på hund og kat samt kastration af hund og kat.

Ja til antibiotika

Coli-bakterier 
Hanne kommer med Bull Terrieren Gaby på 12 år, der tisser hyppigt og er blevet urenlig. Hanne medbringer en urinprøve opsamlet samme morgen, og vi undersøger denne vha en stix og ved mikroskopi. Vi ser tydelige tegn på infektion ved mikroskopien, selvom stixen ikke slår ud for blod eller andet alvorligt. I mikroskopet ses stavformige bakterier og hvide blodlegemer, og en undersøgelse af vægtfylden, dvs, hvor koncentreret urinen er, viser en meget tynd urin. Det passer også med, at Gaby tisser hyppigt og drikker meget vand.

Vi sår urinen ud på en såkaldt ”Flexicult” plade, der er god til bakteriologisk bestemmelse af urinvejsinfektioner, og vi har svar allerede dagen efter. På pladen kan vi se, at der er vækst af bakterier i det store felt, som ikke indeholder antibiotika, mens de små 5 felter er nummererede og indeholder forskellige typer antibiotika. Ud fra væksten af bakterier, der her ses som lyserøde kolonier, kan vi bestemme typen af bakterien samt antallet af bakterier. I felterne uden bakteriekolonier, har det pågældende antibiotikum god effekt. Farven her viser, at det er Coli-bakterier, og vi kan vælge mellem 2 typer antibiotika, som har effekt overfor bakterierne. Af de to typer antibiotika vælger vi det mest smalspektrerede. 

Gaby bliver hurtigt bedre, og ved kontrollen efter 10 dage, udtager vi urinprøven sterilt. Vi stikker en tynd kanyle gennem maveskindet og ind i urinblæren, og suger urin op i en påsat sprøjte. Ved den efterfølgende dyrkning er der ikke tegn på blærebetændelse mere.

Resistensbestemmelse - hvilket antibiotikapræparat virker?
Gerda kommer med labradortæven Eya, der klør og ryster på hovedet hele tiden. Hunden er før behandlet med øredråber, men øregangsbetændelsen bliver ved med at komme igen. Hunden er allergiker, og klør sig i armhuler og på maveskindet samt i ørerne.
Da jeg kigger i venstre øre findes det rødt og irriteret, og der er gulligt flåd. Jeg udtager en prøve med en steril vatpind og fordeler materialet på en blodagarplade. Dernæst undersøger jeg prøven i mikroskopet og finder tegn på infektion: Bakterier og hvide blodlegemer. Vi renser øret så godt, det er muligt og påbegynder behandling med et rensemiddel indeholdende klorhexidin. Jeg giver en kløestillende indsprøjtning, og forbereder Gerda på, at der går to dage før jeg ved, hvilke øredråber der virker bedst.

Dagen efter er der tydelig vækst af bakterier på agarpladen. Jeg fører bakterier over på en ny agarplade med en steril vatpind, og opformeringen af bakterier gør, at jeg nu kan lave resistensbestemmelsen. Efter at have sået bakterierne ud på hele pladen lægger jeg 7 såkaldte sensitabs på pladen. Sensitabs er små antibiotikaholdige tabletter, som bakterierne enten er ligeglade med og vokser helt ind til eller ikke tåler og dør i en afstand fra tabletten.

På dag nummer to finder jeg, at fem ud af de syv antibiotika præparater virker, og jeg kan vælge det mest smalspektrerede middel. Området omkring tabletten, hvor bakterierne ikke kan overleve, måles i milimeter, og det er forskelligt fra præparat til præparat, hvor stor diameteren skal være for at have fuld effekt. Eya sættes på øredråber indeholdende det optimale præparat, og der er hurtig bedring. I mange tilfælde er det nødvendigt at rense øret op i bedøvelse, så øredråberne ikke bare drukner i pus, men i Eyas tilfælde virker øredråberne hurtigt og godt, og venstre øre har ikke tegn på betændelse mere.

I nogle tilfælde behandler vi med antibiotika forebyggende. Her er det Futte, en uheldig Jack Russel terrier, der i en rævegrav mødte en ræv, der ikke lod sig skræmme. Det voldsomme bidsår på snuden blev selvfølgeligt behandlet med bredspektret antibiotika for at undgå infektion i sårene.

Faktaboks

I de senere år har der været stor fokus på forbruget af antibiotika. Det gælder brugen af antibiotika til mennesker, til køer og grise og til vores kæledyr. Da forbruget generelt har været stigende, er retningslinjerne for brugen strammet op.

Antibiotika virker på bakterier, men ikke på fx vira og parasitter.
Der findes smalspektret antibiotika, der virker på en eller flere bakterie-arter, og der findes bredspektret antibiotika, der virker på mange bakterie-arter. Jo større brug af bredspektrede midler, jo større risiko for udvikling af resistente bakterier, idet de følsomme bakterier slås ned, mens de resistente typer får frit lejde og bliver til flere og flere.

Generelt øges risikoen for resistente bakterier, hvis antibiotika bruges. Kan antibiotika undgås, er det bedst. Det kan fx være brug af desinficerende shampoo til en overfladisk hudbetændelse i stedet for antibiotika-behandling. Det er vigtigt at undgå forebyggende antibiotika, hvor dette ikke er nødvendigt, da det øger risikoen for udvikling af resistens.

Antibiotika virker på forskellig måde og har forskellig evne til at virke i de forskellige vævstyper i kroppen. Kendskabet til infektionstype, bakterieart og dennes resistensmønster kan reducere brugen af antibiotika. En podning, dvs udtagelse af prøvemateriale til bestemmelse af bakterietype og resistensmønster, sikrer korrekt behandling.
På de humane hospitaler kæmper man med resistente bakterier, fx gul stafylokok (MRSA, Methicillin Resistent Stafylokok Aureus). Denne er heldigvis ikke udbredt blandt vores kæledyr.
Blandt vores kæledyr holder vi også øje med resistente bakterier, fx hudbakterien MRSP (Methicillin Resistent Stafylokokkus Pseudointermedius) og tarmbakterier ESBL (Extended Spectrum Beta Lactamase). Sidstnævnte er kun et problem, hvis bakterierne slår sig ned andre steder end i tarmen.

Del denne historie