Alene hjemme

Min hund kan ikke være alene hjemme

Rebecca kommer til Roslev Dyreklinik med labradorblandingen Felix, fordi den hyler og kradser på døre, når den lades alene hjemme. Jeg laver en indledende sundhedsundersøgelse af hunden, idet jeg vil udelukke sygdomme eller smertevoldende årsager til hundens adfærdsændringer. Hunden er seks år gammel, og har tidligere fungeret godt i hjemmet, også når den var alene. Felix er en rask og sund hund. Det er dog tydeligt, at den bliver usikker ved min undersøgelse, idet jeg vil holde den fast og mærke den igennem. Det er den ikke vant til.

Spørgeskema om adfærd

Heldigvis finder jeg ikke tegn på sygdom og Rebecca får ”et adfærdsskema” med hjem, som familien skal udfylde i fællesskab. Skemaet indeholder en masse spørgsmål, og det er min hjælp til at huske at stille alle relevante spørgsmål. Jeg læser spørgeskemaet med besvarelsen igennem, før vi mødes. Familien består af mor Lotte, far Michael og storesøster Rebecca 18 år samt Lillebror Oskar på 18 måneder.

Ud fra gennemlæsningen af skemaet får jeg følgende oplysninger: Felix er en labradorblanding på seks år, der som udgangspunkt er en rigtig dejlig familiehund. Den er kælen, legesyg, glad og trofast. Det er dog en lidt usikker hund, som reagerer frygtsomt over for nye ting og visse fremmede mennesker. Bliver hunden presset, knurrer den for at forsvare sig. Felix har ikke gået til nogen form for hundetræning, men der er ingen tvivl om, at hunden er lærenem, bl.a. har den lært at sitte, dække, gø på komando, men også uønskede ting som selv at åbne døre, hoppe op for at få opmærksomhed, gø for at få opmærksomhed mm.

De sidste par år har hunden haft både mor og fra mere hjemme, mor på barselsorlov, far delvist arbejdende hjemme, og nu de sidste tre måneder far hjemme hele tiden. Felix er meget tæt knyttet til Michael, og hunden følger ham rundt i hjemmet. Felix ligger gerne på Michaels fødder, og klistrer nærmest til sin ejer. Felix kan efter en flytning for tre måneder siden slet ikke være alene hjemme mere, og den viser flere tegn på angst for at blive ladt alene hjemme (separationsangst): Hyler, gør og bider dørkarme i stykker for at komme ud, når den forlades. Problemet er taget til, og nu klager de nye naboer.

Jeg er ikke i tvivl om metoden til at hjælpe Felix og familien. En lang periode med mennesker i huset i døgndrift har bevirket, at Felix nu er blevet bange for at være alene hjemme. Han hyler, fordi han er ladt alene. Han bliver destruktiv og bider i dørkarme og kradser på døre for at komme ud. Han udviser opmærksomhedssøgende adfærd, og han bliver mere og mere usikker. Flytningen har været ”dråben”, der fik bægret til at flyde over. Det er tydeligt for alle, at hunden ikke trives.

Vi skal give Felix fysisk og mental stimulering. Felix får ikke opmærksomhed uden at yde noget for det. Felix skal forvirres med hensyn til signalerne, der normalt betyder, at han bliver forladt. Felix skal have angstdæmpende medicin og Felix skal gradvist lære at være alene hjemme igen.

Fysisk og mental træning de første uger

Grundlæggende skal Felix lære at yde noget for mad og anden opmærksomhed. Hunden får ikke længere mad i sin skål, og den skal holdes lidt sulten hele tiden. Tørfoderet kan spredes på græsset, så hunden selv skal søge pillerne (bruger næsen og dermed hjernen).  Man kan lave søgeøvelser, hvor rejer eller lignende også placeres i 50 centimeters højde i grenene på en busk eller i barkrevner på et træ.

Hunden skal ikke bestemme, hvornår vi vil bruge tid på den, og vi skal lære den at kunne være selv, at hvile i sig selv. Vi skal først lære hunden at modtage ros, så den ved, hvad vi ønsker. Ignorering er bedre end skæld ud, hvis den gør noget uønsket. Vi kan rose vha. godbidder, lys stemme, kæl og klap samt legetøj. Godbidderne kan have forskellig værdi, fx tørfoder, pålæg og rester, rejer/leverpostej, ovnbagt svinelever. Som udgangspunkt bruges dygtiiig som ros, ofte afsluttet med en godbid. Bliver vi mere nærige med uddeling af kæl og klap, vil dette få højere værdi som en ros. Legetøjet kan være en bold, der kastes, ”et pibedyr, der må slagtes”, trækkeleg med et reb eller anden form for leg, som Felix bryder sig om.

Omvendt skal der ydes noget for tingene. Et puf med snuden medfører kun ignorering. Gøen medfører at hunden bliver lukket i entreen eller ignoreret. Hoppen og dansen gør, at vi forlader den i det rum, hunden skabte sig i mm. Til gengæld lægger vi træningssessioner ind i hverdagen, så den får opmærksomhed på vores præmisser. Jeg anbefaler også at tage til hundetræning med Felix

Hunden skal gøres træt fysisk, dvs., at det er godt at lade den løbe frit ved stranden, op og ned af skrænter, cykling, gerne 1 x dagligt. Dette er dog ikke det vigtigste, idet hunden også skal stimuleres mentalt, før vi dæmper dens tendens til angst. Mental træning kræver hjerneaktivitet, dvs. typisk indlæring af nye opgaver. Sporarbejde og feltsøg er optimalt. Balancegang, hent navngiven ting. Apporter en tændstik (malet med lille streg) med vores duftaftryk i en bunke af mange tændstikker. Vi kan lade hunden få opmærksomhed ved, at den lystrer i kontaktøvelser: sit, dæk, stå, kom, vent. Vi kan lære hunden komandoer såsom spring (over træstamme, ned af bænk), rul (hunden ruller en hel omgang), hals (hunden gør), ”give me five” (hunden giver ikke bare pote, men løfter poten helt op til vores løftede håndflade) mm, mm.

Samtidigt skubbes Felix ligeså stille fra os, idet hunden ikke må følge hverken Michael eller andre rundt i huset hele tiden. Den skal oftere og oftere frivilligt gå til sin kurv i gangen og se om, der ligger spegepølse eller andre guffer. Vi kan lære Felix at blive i kurven. Vi bruger ”Felix, kurv” som kommando. Roser med godbid og ”dygtig”. Bruger nej, hvis hunden er på vej ud af kurven igen. Lader hunden gå ud af kurven på kommando ”Felix, søg” og lader hunden finde godbidder. Tiden hunden skal blive i kurven forlænges og afstanden, hvor hunden skal søge godbidder, øges. Vi går fra hunden i kurven og åbner/lukker dør. Senere går vi ud på den anden side af døren, som lukkes.

Signalforvirring samtidig med fysisk og mental træning

Vi finder de signaler, der normalt udløser Felix´ angst. Tandbørstning, skift af tøj og sko, raslen med nøgler, barbermaskine, slukke PC og radio.  Signalerne gentages nu utallige gange hver dag uden, at det medfører, at vi forlader hunden. Felix skal være fuldstændig ligeglad med, at vi rasler med nøglerne, fordi vi gør det hele tiden. Vi rasler med nøgler og ser TV, vi tage udetøj på og går ud på toilettet, vi slukker for PC´en og laver kaffe. Signalerne og rutinerne er ikke til at regne med mere.

Vi må ikke gå videre til næste trin, før Felix kan ligge i kurven afslappet, selvom Michael bevæger sig rundt i huset. Felix skal kunne acceptere et nej. Den opmærksomhedssøgende adfærd skal være ophørt.

Vi forlader Felix

Vi snyder os nu til at forlade huset en anden vej end vanligt. Fx gennem terrassedøren (der står på klem, så hunden ikke hører, vi går), så vi kan komme ind af hoveddøren og rose den for rolig adfærd. Vi har kun været væk 30-60 sekunder, og hunden skal som udgangspunkt ikke have opdaget, at vi var væk. Ros gives for rolig adfærd. Vi går ud af hoveddøren og kommer ind igen mange gange, lukker døren op, men bliver inde.  Når hunden er ligeglad med, at hoveddøren åbnes, kan vi forlade huset få minutter og ikke lave stor ståhej ud af vores hjemkomst. Den hyppigste fejl er at gå for hurtigt frem. Når dette er gjort mange gange, kan vi forsøge, at dække hunden af i kurven og så gå ud med skraldespanden, hente noget i bilen, plukke blomster i haven og være væk i få minutter og derefter rose for rolig adfærd. Langsomt øges tidsrummet, vi er væk.

Felix får receptpligtig angstdæmpende medicin

Jeg vælger at give Felix medicin, der øger tærsklen for, hvornår angst udløses. Evnen til at lære nyt er upåvirket, men en bivirkning kan være let sløvhed, der er dosisafhængig.

DAP og Zylkene kan måske også hjælpe

”DAP” står for ”Dog Appeasing Pheromone”. Alle diegivende pattedyr udskiller signalstoffer, feromoner, hvis funktion er at berolige afkommet. Hundens beroligende feromoner udskilles fra talgkirtlerne i hudfurerne mellem patterne på den diegivende hund. Også voksne hunde beroliges af disse feromoner. En ”DAP”-fordamper kan sættes i stikkontakten og virker på 50-70 kvadratmeter i en måned.

Zylkene indeholder Alpha-casozepin, der har beroligende og afslappende effekt. Alpha-casozepin er et af de bioaktive peptider, dvs. små dele af proteiner, som har en virkning i kroppen udover den ernæringsmæssige. Alpha-casozepin dannes, når kasein fra komælk behandles med trypsin, og frysetørres herefter.

Fremgang efter en måned

Felix viser allerede bedring, da jeg ringer efter en måneds behandling. Hunden følger ikke Michael konstant rundt i huset mere. Den kan ligge afslappet i kurven, selvom familien går ud med skraldespanden og andre små ærinder. Felix reagerer godt på den intensive træning og virker generelt mindre stresset. Familien er helt klar over, at kunsten er ikke at gå for hurtigt frem, og jeg udskriver recept på mere angstdæmpende medicin. Vi håber, at problemet er løst om tre til fem måneder.

Faktaboks

En hund har det bedst i selskab med flokken og kan som udgangspunkt ikke lide at være alene. Det skal hunden lære allerede som hvalp.

En hund kan have problemer med at være alene af flere årsager

  • Mangel på indlæring (hyler, fordi hunden kalder på flokken)
  • Uvilje mod at være alene (hunden lever i familien uden regler, har ikke lært at være alene, har ikke forstået og accepteret et NEJ)
  • Understimulering (Raserer hjemmet for at få afløb for overskudsenergi)
  • Angst for at være alene (Hyler, gør, er urenlig og ødelægger). Bestemte signaler udløser angst.

Angst for at være alene hjemme opstår oftest ved

  • Ferie
  • Sygdom
  • Hjemmeboende gæster
  • Ændrede arbejdstider
  • Flytning
  • Barselsorlov
  • Når hunden sover i samme rum som familiemedlemmer (hvis man kan være alene om natten, er det nemmere at være alene om dagen)        

Det hjælper ikke

  • At anskaffe hund nummer to (så risikerer man at have to hunde, der ikke kan være alene hjemme)
  • At give en masse legetøj
  • At skælde ud. (En hyppig misfortolkning af hunden, der viser dæmpende kropssprog, er at man tror hunden har dårlig samvittighed. Jeg kan skælde en hund ud, ”fy føj”, stirre den direkte i øjnene og virke truende. Det bevirker typisk, at hunden prøver at dæmpe min vrede ved at lægge ørerne tilbage, halen mellem benene, slikke sig om munden. Kan fejlfortolkes som dårlig samvittighed, men denne hund har overhovedet ingenting forkert gjort).
Del denne historie