Hundetræning

Vi tilbyder hundetræning på Roslev Dyreklinik

Vi har flere hundetrænere tilknyttet:

  • Jan Østergaard er uddannet hundetræner og har erfaring fra både DcH og Canis
  • Birgitte Bovbjerg, som er uddannet i DcH og har stor erfaring

I højsæsonen vil du også kunne møde Sussi Nørskau, som har stor erfaring fra DcH og i øjeblikket er ved at tage træneruddannelsen fra Canis.

Klikkertræning som positiv forstærkning

Alle holdene træner vha. klikker som forstærkning, som er en meget positiv og effektiv måd at træne på.
Den bygger på at belønne for den rigtige adfærd:

  • Vi vælger at rose hunden, når den står pænt på jorden, frem for at skælde den ud, når den hopper op.
  • Adfærden skal tilbydes frivilligt. Tidligere vil træning have benyttet sig af lokning, fx ved at føre godbidden over snuden og hovedet, så hunden satte sig ned. Ved brug af klikker, kan vi rose lige nøjagtigt, når hunden selv sætter sig frivilligt ned.
  • Vi bruger klikkeren som positiv forstærkning, dvs. at hunden ved, at et klik betyder, at der kommer en godbid. Klikket gives, når hunden gør det rigtige, så man kan lave en helt præcis timing.

Hvalpetræning (næste hold starter mandag den 2. oktober klokken 17)

Hvalpetræning er for hvalpe i alderen 2-6 måneder. Vi træner 8 gange på indhegnet græsområde bagved klinikken for 700 kroner. Der er altid to trænere på, og holdene er små (8-10 kursister).

Alle træningsgange startes med en snak om dagens program, og trænerne vil hjælpe med eventuelle problemer, som du har med din hund.

Unghundetræning (næste hold starter mandag den 2. oktober klokken 18.15)

Unghundetræning er for hunde i alderen 6 måneder til 2 år. Vi træner 8 gange for 800 kroner.

Vi bruger den indhegnede træningsplads bag ved klinikken, men bevæger os også ud i lokalområdet. Der er altid to trænere på, og på dette hold er kursisterne i stor grad med til at bestemme dagsordenen, da der tages udgangspunkt i de deltagende hundes problemer eller ejerens ønsker.